16-4 Ny alliance giver bedre VVS-udstyr
Omfattende aftale om distribution af VVS-udstyr i high end-kvalitet bliver en fordel for forbrugerne.
Franke Danmark, der laver rustfrie produkter til køkken og bad, har netop indgået en distributionsaftale med handelshuset HNC Group om fremover at afsætte en bred vifte af Franke gruppens sanitære produkter til især baderum.
Vi vil være størst i Danmark. Det er et led i Franke gruppens globale satsning. Derfor laver vi nu en aftale med en partner, der har en stærk position i markedet i forvejen, forklarer Stig Blicher, administrerende direktør i Franke Danmark, der er en del af den schweiziske Franke gruppe med 8.500 ansatte på verdensplan og en årlig omsætning på cirka 10 mia. kroner.
Franke Danmark arbejder traditionelt tæt sammen med grossister, køkkenstudier og byggemarkeder, mens HNC Group har nære relationer til rådgivende ingeniører, arkitekter, projektudviklere og ikke mindst grossist-leddet.
Ved at gå sammen får vi begge et komplet og finmasket net på både produkt- og kundesiden, siger Stig Blicher.
Mens Franke Danmark som del af Franke gruppen har store danske ambitioner, skal det nye samarbejde hjælpe HNC Group til at blive markedsførende i Danmark.
Vi har allerede ansat nye medarbejdere i salgsleddet som led i den ekspansion, der skal gøre os størst i Danmark, siger Christina Duch, marketingchef i HNC Group, der leverer en lang række produkter til VVS-branchen og nu tillige produkterne fra Franke.
Også Franke Danmark har styrket sig med nye medarbejdere i salgsleddet.
Virksomhederne har store forventninger til det nye samarbejde og regner begge med, at den seneste alliance i den danske VVS-branche vil fordoble deres omsætning i løbet af de næste tre år.
Samarbejdet mellem Frank Danmark i Århus og HNC Group i Korsør hilses velkomment i grossist-leddet.
Der er stor efterspørgsel efter sanitære produkter i rustfrit stål. Kvaliteten er høj, de er meget robuste og nemme at holde ved lige. Desuden har designet udviklet sig markant i de senere år, og produkterne bliver et stadigt større alternativ til traditionel sanitet i porcelæn. Og så hilser vi i grossist-leddet naturligvis en ny spiller på banen velkommen. Det skærper konkurrencen og bliver til fordel for forbrugerne, der bygger nyt eller skal vælge produkter til det køkken eller badeværelse, der skal renoveres, siger Henrik Ortvald, der er produktchef hos den store VVS-grossist Brødrene Dahl i Brøndby.
Grossisternes salg af sanitære produkter i Danmark vurderes til godt 2 mia. kroner om året.
For yderligere information, kontakt venligst /sysext/rtehtmlarea/htmlarea/plugins/TYPO3Browsers/img/mail.gif" alt="Opens window for sending email" height="14" />Stig Blicher, adm. dir., Franke Danmark, 86 24 90 24, eller
Christina Duch, marketingchef, HNC Group, 58 30 80 51, mobil 51 26 22 20.


